Jennifer Aniston og hendes skønhedsrutiner

Jennifer Aniston, der især er kendt for sin medvirken i den populære serie Friends, er en super smuk kvinde. Jeg har fundet en artikel, hvor hun deler lidt ud af sine skønhedsrutiner, og jeg blev i hvert fald overrasket, mon du også bliver det? Bliv klogere på Jennifer Aniston og hendes skønhedsrutiner herunder. Læs mere om Jennifer Anistons liv her.

Jennifer Aniston om sine skønhedsrutiner

Den 44-årige skuespiller Jennifer Aniston er verdenskendt for sit smukke ydre og de forskellige, flotte frisurer hun har vist gennem årene, og som er blevet stærkt populære.

Hvor Jennifer Aniston sandsynligvis tilbringer en del tid foran spejlet, når hun skal til prisuddeling eller anden festivitas, er hendes skønhedsrutiner anderledes afdæmpede, når hun blot skal være derhjemme. Aniston fortæller følgende til  magasinet Parade:

– Jeg vasker mit ansigt, børster mine tænder og hopper i badet. Jeg har min lille samling af produkter, jeg har brugt, siden jeg var i 20’erne, hvilket dybest set er min Aveeno bodylotion. Og så putter jeg også noget serum i mit hår, fordi jeg prøver at undgå at vaske det hver dag. Jeg vil som regel bare gøre det vådt og sætte det igen. Og så smører jeg creme med solfaktor på og lader være med at lægge make up. Som regel trækker jeg i et par jeans og en T-shirt. Jeg er en ”joggingtøj og UGG-støvler”-pige, meget afslappet, siger Jennifer Aniston.

Føler sig smukkest om morgenen

Adspurgt om, hvornår skuespilleren føler sig mest smuk, svarer hun:

– Jeg føler mig mest smuk, når jeg bare er derhjemme om morgenen sammen med Justin Theroux (Jennifer Anistons forlovede, red.). Eller et hvilket som helst tidspunkt på dagen, hvor jeg er sammen med ham.

Du kan forresten også læse en masse om Jennifer Aniston på Vi Unge.

Billede: shahanaj27

Leave a Reply

en_USEnglish