Løkke fortsætter som V-formand – hot/not?

Har man fulgt bare en lille smule med i medierne de sidste par dage, har man uundgåeligt stødt på Lars Løkke Rasmussens (V) nye skandale. Medierne havde næsten på forhånd, op til hovedbestyrelsesmødet i går aftes d. 3. juni,  afskrevet muligheden for,  at Løkke kunne fortsatte. Men diverse eksperter kunne samle kæben op fra gulvet, da det blev offentliggjort efter mødet, at Lars Løkke fortsætter som spidskandidat for Venstre. Men er det rimeligt, eller burde han være trådt tilbage?

Ingen tvivl om, at der blandt vælgerne har været vild forargelse over Løkkes tøjkøb. Denne side af sagen har alle sikkert måtte lægge øre til. Men en anden side sagen fremstiller Klaus Vemmer i Berlingske tidende. Han henviser til, at medierne, særligt Ekstra Bladet, har brugt denne sag, der reelt ikke handler om politik, til at køre på Løkke.

Og det er jo ikke eneste eksempel. Også statsministeren Helle Thorning har været udsat for lignende. Hvorvidt hendes mand havde rod i sine skattebetalinger eller ej, siger intet om Thornings evner som politiker. Ligesom at det intet siger om Løkkes evner som politiker, at Venstre vælger at købe tøj for 50.000 kroner til ham, og ikke 152.000 som det er blevet sagt medier. På hovedbestyrelsesmødet kom det nemlig også frem, at kun 50.000 af disse var betalt af Venstre.

Og hvis man sammenligner lidt med andre fag end politik. Så får håndværkere, butiksassistenter, og andre offentlige ansat som sygeplejersker og hjemmehjælper også betalt deres arbejdstøj, ligesom Lars Løkke har fået gjort det. Princippet er vel det samme. Løkkes tøj er bare dyre og så bruges det måske mere, men mons tro han ikke også arbejder væsentligt mere end den gennemsnitlige dansker gør.

Hvis en sag som denne kan vælte en politiker, har medierne så ikke for stor indflydelse? Kunne man ikke nemt forestille sig, at politikere også for år tilbage og fra alle partier, har fået deres arbejdstøj betalt af deres parti? Det ville være nærliggende at tro. Den eneste forskel er vel egentlig bare, at tilbage tiden, var det ikke det, der optog medierne.

Så er det “hot eller not”, at Løkke forsætter som Venstres kandidat til statsministerposten? Er man af den holdning, at Løkke har haft for mange af lignende sager, og er man desuden dybt forarget over dette tøjindkøb, må svaret være “not.” Mener man omvendt, at en politiker ikke skal væltes på baggrund af en skandale, der er ført frem af medier, og som reelt intet siger om vedkommens politiske evner, ja så må svaret være “hot.”

 

Billede: Foreign and Commonwealth Office

Skriv et svar

da_DKDanish