Allan Simonsen
Allan Simonsen
Allan Simonsen (født 15. december 1952) er en tidligere dansk fodboldspiller, der som den eneste skandinaviske spiller er blevet hædret som Europas bedste spiller. Det skete i 1977. Simonsens karriere som fodboldspiller strakte sig fra 1971-1989. Der har været en masse omtale af Allan Simonsen, ikke blot på grund af hans karriere inden for sporten også fordi han har været med i vild med dans og i 2013 kunne man læse at hans kone havde været ham utro.
Allan Simonsen startede sin karriere i Vejle
På internettet kan man læse hvordan Allan Simonsen startede sin karriere hos Vejle FC, inden han fik mulighed for at skifte til Vejle Boldklub. Som 17-årig ynglingespiller deltog han for Vejle Boldklub i en stor international turnering i Düsseldorf, hvor han blev topscorer og kåret til turneringens bedste spiller. Til stede ved turneringen var blandt andre Hennes Weisweiler – cheftræner for den tyske storklub Borussia Mönchengladbach.
Allan Simonsen blev hurtigt seniorspiller
Allan Simonsen blev i 1971 seniorspiller som 19-årig, og indledte karrieren med at score i sin debutkamp for Vejle Boldklub. Allerede i sin første sæson hjalp han Vejle Boldklub til at vinde det danske mesterskab, og året efter debuterede han på A-landsholdet med to mål i en 5–2 sejr over Island. Samtidig blev han en nøglespiller på landsholdet ved den olympiske turnering i München samme år.
Kun 20 år og opnået så meget
Succesen i Vejle Boldklub og på landsholdet gik ikke ubemærket hen, på sin 20-års fødselsdag efter at have hjulpet Vejle til endnu et nationalt mesterskab – hentede Hennes Weisweiler ham til Borussia Mönchengladbach, hvor han indledte sin professionelle karriere.
En vigtig landsholdsspiller
I lighed med præstationerne på klubholdene, var Simonsen en vigtig landsholdsspiller. Især huskes hans berømte straffesparksscoring mod England på Wembley i 1983, der satte dansk fodbold på kurs mod verdensscenen. Scoringen var således en vigtig årsag til, at Danmark kvalificerede sig til EM for første gang – EM i Frankrig 1984.
Billede: Dave Hamster