Flaskepost vender tilbage efter mere end 100 år
For mere end hundrede år siden kastede den dengang 20 årige tysker, Richard Platz, en flaske i vandet med en besked. Nu er beskeden så blevet fundet, og er blevet afleveret til hans barnebarn.
Flaskeposten blev samlet op af en fisker i Østersøen i sidste måned. Han fandt den i Kiel-fjorden i Slesvig. Den indeholdt et postkort fra Danmark fra maj 1913. En slægtsforsker og en journalist undersøgte sagen og de fandt frem til at afsenderen var fra Berlin. Han havde bedt dem, der måtte finde flaskeposten, om at sende postkortet tilbage til ham. Det skete aldrig.
Men nu har hans barnebarn Angela Erdmann i Berlin fået overbragt beskeden. Hun kendte godt til flaskeposten fra medierne, men det kom som et chok for hende, at det var hendes egen bedstefar, der havde udsendt flaskeposten.