Leighton fra Gossip girl hemmeligt gift

Du læste rigtigt. Leighton Meester fra Gossip Girl er blevet gift i al hemmelighed! Teenagestjernen skulle angiveligt være blevet gift med Adam Brody. Hvem skulle lige have troet det? Og så i al hemmelighed. Mere utroligt er det, at det lykkedes dem at skjule det for pressen så længe – high five og respekt for det i hvert fald. Men nå, nu til sladderen!

Hemmeligt gift

Det er nu officielt: Adam Brody og er blevet smedet sammen. Stjernen fra dramaserien “The O.C.” bekræfter, at han er blevet gift med sin kollega fra serien “Gossip Girl”, Leighton Meester. Det skriver Female First, som er de første indenfor presseverdenen, som fandt ud af det . Parret blev angiveligt viet i hemmelig for få uger siden, og Adam Brody bekræfter nu over for journalister fra Toofab.com, at den er god nok: De har helt lovformeligt sagt ja til at dele livet i lyst og nød. Adam Brody og Leighton Meester, der begyndte at date sidste år, mødte første gang hinanden ved indspilningen af den romantiske komedie “The Oranges” i 2011. Den 34-årige Adam Brody, der nok er bedst kendt for sin rolle som den elskværdige nørd Seth Cohen i tv-serien “The O.C.”, har tidligere dannet par med skuespiller Rachel Bilson og instruktør Lorene Scafaria. 27-årige Leighton Meester, der medvirker i teenage-dramaserien “Gossip Girl”, har et forhold med “Austin Powers”-skuespilleren Aaron Himelstein bag sig.

Men man kan da godt forstå, at i Adam Brody i hvert fald gerne ville holde det i hemmelighed. For hvilken fyr vil ikke gerne have fingrene fat i den gudeskønne brunette? Og så for resten af hans dage, hvis alt går så vel for det skønne par. Men smuk er hun i hvert fald og Adam Brody selv er da også selv en noget så flot fyr. Hvem vil ikke gerne have fingrene i ham?!

Billede: david_shankbone

Skriv et svar

da_DKDanish